En institution i to huse

Værdier og pædagogik

Riisvangen - afdeling

Ellengården - afdeling

Styrker og særpræg

Familierne

Bestyrelsen

Her finder du os

Udviklingsplan 2008-09


Fødevarestyrelsen

 

En institution i to huse

Dagtilbuddet Riisvangen består af 2 afdelinger. Indtil 2007 var begge selvstændige daginstitutioner. I februar 2007 valgte vi at fusionere til et dagtilbud. Vi bor på følgende adresser:

Riisvangen - Riisvangsalle 27A - 8200 Århus N Ellengården - Bethesdavej 81 - 8200 Århus N

De to afdelinger har mange ting til fælles og har samtidig bevaret hver deres særpræg.

 

Dagtilbuddets to afdelinger har et nært samarbejde og holder fælles personalemøder om flere emner. Ligeledes har vi gensidigt kendskab til hinandens særlige måde af fungere på i dagligdagen. Endvidere har vi afholdt en fælles temadag, hvor vi udelukkende havde fokus på dagtilbuddets etiske principper samt fælles værdigrundlag.

De enkelte personaler er fast tilknyttet et af husene, men det er vores vision at berige hinanden med kompetencepersoner, der f.eks. kan noget særligt med musik, kreativitet eller andet, hvor børnene kan drage fordel af "gæster" fra vores anden afdeling. Tilsvarende vil vi voksne lære af hinanden, og derved skabe kvalitativt pædagogisk tilbud til alle børn.

Vi arbejder målrettet med at udarbejde en fælles udviklingsplan. Begge huse arbejde på nuværende tidspunkt ud fra deres egne virksomheds- og læreplaner, som svarer til de oprindelige institutioner. I vores virksomheds og læreplaner indgår de kommunale mål og værdier.

Det er tanken at vi gradvist udvikler os hen mod et fælles værdigrundlag og bliver et mere "helt" hus, så både børn, personale og forældre får et mere flydende tilhørsforhold til begge afdelinger i dagtilbuddet. Dette for at kunne udnytte hinandens faciliteter og kompetencer optimalt.

Da begge huse hver især har en lang og traditionsrig fortid indenfor daginstitutionsområdet, finder vi det vigtigt, at afdelingerne bevarer deres specielle særpræg og pædagogiske stil, for på den måde, at kunne repræsentere en pædagogisk bredde.

Det er vigtigt for os at bevare vores status som selvejende institution, da den rumme en høj grad af fleksibilitet og selvbestemmelse samt en ledelse der er tæt på.

Dagtilbuddet Riisvangen er en selvejende daginstitution under Jysk Børneforsorg/Fredehjem (www.jyskborneforsorg.dk)