Historie og traditioner
Børnehaven er etableret i halvtredserne og har oplevet tiderne og pædagogikken skifte. Da børnehaven startede boede lederen fast i huset og pasningen af børn var i betydelig grad bestemt ud fra sociale behov. Som en børnehave med historie har vi traditioner, som vi holder af og vi vil gerne etablerer nye.
Traditioner
• Hver påske får vi besøg af påskehønen Emma, som hver dag lægger æg til os.
• Vi holder halloween-fest og fastelavnsfest.
• I august fejre vi børnehavens fødselsdag med en fest for både børn og voksne.
• Hvert efterår inviterer vi til “gammel-børns-fest” for de børn, der har forladt børnehaven om sommeren.
• Til jul er det en gammel nisse ved navn Julius, der kommer og bor hos os hele december måned. Han er med hjemme ved alle børnene og laver ofte en masse "ulykker".
• I december henter vi juletræ tager på skovtur for at lede efter julemanden, holder julefrokost for børnene, tager til julegudstjeneste i Christianskirken og meget mere.
• Vi holder også en julefest for både børn, forældre og søskende i børnehaven.
.... og hvis du som voksen kan holde på en hemmelighed (den må ikke fortælles til nogen der endnu ikke har lært at læse selv) - hvert år til jul er det vores bestyrelsesformand der er julemand.
Menighedens betydning: Vi er en menighedsinstitution og som sådan har vi en tilknytning til den danske folkekirke. I hverdagen er det ikke markant synligt.
Det religiøse fundament mærker vi mest til omkring juletid, hvor det er en tradition at Chr. Sogns Menighedsbørnehave laver krybbespil for hele sognet.
|