Selveje er ikke privatisering
En selvejende institution har, gennem bestyrelsen, ansvaret for institutionens drift, og er såvel juridisk som økonomisk en selvstændig enhed. Men det sidestiller ikke private og selvejende daginstitutioner.
En selvejende daginstitution drives non-profit, og kan ikke bruge et økonomisk overskud til andre formål end at skabe bedre børnepasning i institutionen.
En selvejende daginstitution er finansieret via de kommunale budgetter, og institutionerne kan ikke opkræve anderledes forældrebetaling end de kommunale institutioner.
En selvejende daginstitution bærer et socialt ansvar i lokalområdet, og er med til at påtage sig opgaver og ansvar for børn med særlige behov.
En selvejende daginstitution arbejder sammen med de kommunale institutioner for at forberede den bedst mulige skolestart for børnene.
|